Klassifikation: FCI Gruppe 2 ( Schnauzere, Pinschere, Molosser & Sennenhunde).
Sektion 2.1 ( Molosserhunde af mastifftype) uden brugsprøve.
Historie: Racen er kendt som type siden middelalderen, da den blandt andet blev anvendt til parforcejagt; senere mest brugt som vagthund på større gårde & slotte. I slutningen af det 19 århundrede blev racen renavlet & opformeret af grev Sehested til Broholm, hvorfra racen har sit navn. Efter 2 Verdenskrig uddøde racen næsten, men midt i 1970'erne, Begyndte en gruppe interesserede hundefolk - senere organiseret i Selskabet til rekonstruktion af broholmerracen" - sammen med Dansk Kennel Klub at genopbygge racen.
Helhedsindtryk: En stor, rektangulær & kraftig bygget hund af mastiff-type, med rolige, kraftfulde bevægelser. Indtrykket domineres af den kraftige forpart: Stort & bredt hoved, svær hals med løst halsskind & et bredt, dybt bryst. Når hunden er i ro, bæres hovedet ludende & halen føres sabelformet hængende. Under bevægelse bæres halen i højde med ryglinien. Når hunden er opmærksom eller opildnet, bæres hovedet højere, & halen løftes til over vandret.
Temperament: Rolig, godmodig, omgængelig & dog vagtsom. Skal optræde med stor selvsikkerhed.
Størrelse :
Skulderhøjde : Hanner ca. 75 cm.
Vægt : mellem 50 & 70 kg.
Skulderhøjde : Tæver ca. 70 cm.
Vægt : mellem 40 & 60 kg.
(Teksten er lånt fra Broholmerselskabet's hjemmeside).















