26.07.2011
Vi kan stolt fortælle at Buster er blevet farfar til 7 hvalpe født af tæven Fiona og er efter Busters smukke søn Frejlif, som han har sammen med Thyra. Det blev til 3 hanner, 4 tæver. Tillykke med kuldet, de kan ses og følges på hjemmesiden, Bøgelunds Broholmer.
14.05.2011
Vi har været på Nyvang skuet idag. Der var i alt 37 tilmeldte hunde på dagen. Her lidt om Busters børns placeringer. Busters søn Balder blev vinder af mønstringsklassen, hans datter Agnes blev placeret som nr 4 i åbenklasse tæver, flot handlet af Majbritt. Freja, Busters datter fra Thyra fik 1.præmie men ingen placering på dagen. Til sidst Tora, som blev vinder af Championklasse tæver. Jeg havde håbet også at se Harald og Da Vincy men det måtte vi undvære. Buster blev bedste Championhan, Vinder af Championklassen, BIR og BIS.
Vi siger tak til dommer Carsten Birk for de flotte kritikker og for titlen, Vinder af Nyvang skue 2011.
20.04.2011
Så er 2 af Busters sønner blevet avlsgodkendt. Thor, søn fra Freja fik bedømmelsen xxx+ og Da Vincy, søn fra Arta fik xxx++. Da Vincy er også blevet hd fotograferet med det flotte resultat B.0.
Stort tillykke til begge familier.
01.04.2011
Vi kan stolt fortælle at Buster og Artas søn Xenos, som bor i Belgien hos John Fordham nu også udover titlen Champion af Belgien, også har været på udstilling i Luxenborg og er blevet bedømt af Ole Staunskjær med resultatet; Excellent, CAC og titlen Champion af Luxenborg.
Stort Tillykke til John med begge titler Xenos har vundet.
03.03.2011
Buster er i nat blevet Morfar til 11 hvalpe. Buster og Frejas dejlige datter Tora har født 7 hanner og 4 tæver efter parring med Gorm. Tora og hvalpene kan følges på web camera på hjemmesiden Kennel Gamle Danere. Alle har det godt og Tora klarede fødslen fint. Alle hvalpe er solgt. Stort tillykke til Susan, Christian, Ulla og Leif. Vi glæder os til at følge deres vej.
01.01.2011
Vi kan stolt fortælle at det igen blev Buster der stod som DKK's Årets Racevinder 2010. Dvs, samlet med flest point på DKK's udstillinger.
Der er lige lagt nye fotos ind af Buster og Artas smukke datter Jonna, som bor i Tyskland, disse kan ses under rubrikken Jonna.
03.10.2010
Vi kan med glæde fortælle at alle Buster og Thyras 3 børn, Thord, Frejlif og Freja idag er avlsgodkendt med samme resultat xxx+. Vi siger tillykke med godkendelsen, også med mentaltesten på dem alle 3 som de klarede med flotte resultater.
02.10.2010
Vi kan stolt fortælle at Buster og Artas flotte datter, Dharma idag har fået titlen Europa Vinder 2010, Sloviensk Champion og Mollosser Clubvinder 2010. Alt sammen i en alder af kun 17 mdr gammel.
Fotos af Dharma fra denne udstilling kan ses under galleri. Vi ønsker stort TILLYKKE til Magda og Thomas i Polen med alle de flotte titler som Dharma har vundet allerede.
19.09.2010
Så har vi været på dkk udstilling i Ballerup. Buster blev BIR og fik titlen Københavnsvinder 2010 med hjem, det er 3 gang han får denne titel. Denne gang havde ingen af Busters børn tilmeldt sig, men hans halvbror Olsen fik sit 2. cert, og mangler nu kun et enkelt så er han også Dansk Champion. Stort tillykke til Linda og Henrik. Der var ialt 8 broholmere. Busters kritik kan læses under resultater. Dommer på dagen var Gert Christensen.
12.09.2010
Der har været Jyllandsskue for Broholmerne idag,vi deltog ikke selv med Buster, men kan stolt fortælle at det igen var Busters meget smukke datter, Tora der vandt det hele og stod BIR. Så et stort TILLYKKE til Christian og Susan med Tora og titlen.
Der tegner sig en rigtig flot udstillingsfremtid for Tora som allerede nu i en alder af kun lige 3 år gammel har stået BIR en del gange med meget flotte dommerkritikker hver gang. Vi ønsker tillykke og er meget stolte.
Et andet superflot resultat fra en af Busters børn er at hans søn, Da Vincy blev vinder af Juniorklassen. Da Vincy er ligesom Tora godt på vej til at gøre sig flot bemærket på udstillingerne, det er ikke første gang han er helt til tops, så stort tillykke til Dorthe & Flemming med Da Vincys sejr. Superflot, vi er stolte.
21.08.2010
Vi har været på det årlige Broholmerskue hvor der deltog i alt 138 hunde. Buster blev placeret som 3. bedste championhan og det samme, 3 bedste han i den afgørende runde. Bedste han på dagen blev Mjølner, som er Busters halvbror. Busters børn; Harald, Da Vincy, Thor, Thord, Agnes, Karla, Tora, Balder og Freja var også med på skuet. Harald, 15 mdr gammel og netop kåret til Junior Verdensvinder 2010 måtte desværre forlade ringen før tid, da han bare slet ikke havde lyst til at vise sig idag, men gik ud af konkurrencen med besked fra dommeren om at han ville have stået som nr 1 eller 2 i juniorklassen hvis han havde gennemført. Da Vincy blev placeret som 2 bedste Juniorhan, flot klaret, dette var en stor klasse med mange hunde tilmeldt. Balder blev placeret som nr 2 i mønstringsklassen. Thor og Thord fik begge blåt bånd på dagen, det samme gjorde Freja. Agnes fik rødt bånd og en flot kritik. Karla blev nr 2 i mellemklasse tæver, flot klaret,og Tora blev 2 bedste Championtæve. I avlsklassen blev Buster nr 2 med sine hvalpe; Thord, Harald og Tora, samme kombination som vandt sidste års skue og dette års Nyvangskue. Vinder af Barn / Hund blev igen i år, Buster og Thyras datter Freja, flot fremvist af Sofie. Stort Tillykke. Årets Broholmer i år blev en norsk tæve, og BIM gik til Mjølner. Stort tillykke til Familien Herrs med Mjølner og med titlen. Dommer på dagen, for tæver var Charlotte Høier. Dommer for hanner var Kresten Scheel.
14.08.2010
Vi har været på dkk- udstilling i Vejen. Der var tilmeldt 12 Broholmere i alt. Buster blev BIR og Gamle Daneres Gefion blev BIM. Desværre så vi ikke Busters datter Tora, hun var ikke tilmeldt, men Busters 2 sønner Thor og Da Vincy ( tidligere kaldt Morgan) var også med. Thor fik Good, han løb pasgang, desværre. Da Vincy fik excellent og blev placeret som 3 bedste han, med en meget flot åben kritik af dommer Ole Staunskjær, som ser en ny stjerne i en meget smuk og lovende Da Vincy på kun 15 måneder.Der blev fra dommeren sagt;" Når denne hund er 4 år gammel, er den at finde helt på toppen. Han er min dreng ham der". Tillykke med de flotte ord fra denne dygtigte dommer til Dorthe og Flemming, supergodt klaret af Da Vincy. Vi glæder os til at følge ham fremover på udstillingerne.
Broholmerne fik også i dag en ny Dansk Champion. Balder, ejet af Susan og Christian Ravn fik sit 3. cert og dermed titlen Dansk Champion. Stort Tillykke. Billeder fra dagen kan ses i galleriet.
27.06.2010: VERDENSUDSTILLING 2010
Vi har været på verdensudstilling i Herning, hvor der i alt deltog 35 Broholmere. Buster blev BIR, og derfor også VERDENSVINDER 2010. Titlen som JUNIORVERDENSVINDER gik så flot til Busters søn, Harald, som i en alder af kun 15 måneder ser fantastisk godt ud og fik meget flotte ord med på vejen af vores dygtige aut. dommer, Bo Lasthein Andersen. BIM på dagen blev Brosiris Ursa.
Vi så også 5 af Busters andre børn på dagen: Agnes, Dharma, og Morgan i juniorklassen, Thor i mellemklassen, samt Tora i championklassen. Dharma og Agnes blev placeret i denne rækkefølge og med 1 præmie til begge. Desværre drillede løbet lidt for dem begge på dagen så ingen af dem fik excellent denne gang. Thor fik også 1 præmie og placeret som nr 2 i sin klasse, Morgan fik excellent, og placeret som 2 bedst i sin klasse. Tora blev idag også placeret som 2. bedste championtæve.
Tillykke til jer alle.
Certifikatet på denne verdensudstilling gik til Busters søn Harald. Stort TILLYKKE med det og med verdensvindertitlen til Harald, Jacob og Christina.
Det er så Busters 2 gang han står som verdensvinder, sidst var i Stockholm i 2008.
Vi takker dommer Bo Lasthein Andersen for titlen. På denne udstilling fik vi ikke en skriftelig kritik med hjem, så på Busters papir står der: Excellent, placering 1, Cacib, Best of breed, WORLD WINNER.
Fotos fra dagen kan ses i galleri.
22.05.2010: NYVANG SKUE. - fotos kan ses i galleriet
Vi har været på Nyvang skue hvor der ialt deltog ca 60 Broholmere. Buster havde idag ialt 6 af sine børn med, 4 sønner og 2 døtre, efter tæverne Freja, Thyra og Arta.
Morgan ( Davinci) på 13 måneder som er efter Arta var på sin allerførste udstilling og klarede sig flot. Han fik en 1.præmie og en flot kritik,og ved lidt mere ringtræning er jeg sikker på at han bliver rigtig god, for Morgan er en meget smuk hund, det fremgår også af hans dommerkritik.
Kuldbrødrene Thor og Harald på 14 måneder som er efter Freja var også med begge to. Thor fik på dagen en 2.præmie og blev derfor ikke placeret i klassen. Harald fik en 1. præmie og blev flot placeret som nr 2 i klassen som var en stor juniorklasse på i alt 10 hunde eller mere.Rigtig flot klaret.
Thord på knap 2 år som er efter Thyra fik også 1.præmie og blev flot placeret som vinder af mellemklassen. Derudover blev Thord også placeret som nr 4 i den store afsluttende runde om bedste han. Meget flot af Thord.
Busters piger, Agnes og Tora så vi også klare sig rigtig flot begge to.
Agnes på 14 måneder som også er fra Freja, fik 1.præmie og blev placeret som nr 2 i klassen og stod til sidst placeret i den store afsluttende runde om bedste tæve flot som nr 3. Meget flot af Agnes, og tak til Anja som flot fremviste hende på dagen.
Til sidst Tora, Championtæve på 3 år nu, også efter Freja, blev vinder af sin championklasse. Med en superflot og nærmest perfekt dommerudtaelse stod Tora også som vinder af bedste tæveklasse, som også førte hende hele vejen frem til titlen BIR på årets Nyvangskue, hvor Buster stod BIM ved siden af sin smukke datter.
Busters kritik kan læses under udstillingsresultater.
I avlsklassen stod Buster frem med 3 stk afkom; Thord, Harald og Tora. Den kombination gav os titlen vinder af avlsklassen, med en meget flot kritik.
Flere flotte familieresultater så vi da Busters bror Loke stod som nr 2 i championsklassen, og blev nr 2 i bedste han, og halvbror Mjølner nr 3 i begge klasser.
Halvbror Olsen blev flot placeret som 3 bedst i Ã…ben klasse.
Stort TILLYKKE til alle med de flotte placeringer. Vi er meget stolte af Busters børn som på dagen klarede sig så flot. Tak for hjælpen til Thord, Harald og Tora for deltagelse i avlsklassen, meget smukke hvalpe som gav et flot indtryk.
Endnu engang et stort TILLYKKE til Christian, Susan og TORA med BIR tiltlen. Flot klaret af far og datter. Det var en fornøjelse at det var Buster og Tora som sluttede dagen med disse titler. Vi kan kun være meget tilfredse. Vi takker dommer Brigitte Thilemann.
Til sidst kan vi fortælle at vores Fie har det godt igen efter kejsersnittet og den manglende hvalp. Det tog hende en uge at komme sig men hun er nu helt frisk igen.
10.05.2010
Idag har Fie fået kejsersnit, da hendes hvalp havde dalende hjerteslag og Fie ikke viste tegn på at gå i fødsel selv. Det blev en tæve, som desværre døde i hænderne på dyrlægen, den kunne ikke reddes. Nu passer og plejer vi Fie så hun kan blive frisk igen.
02.05.2010
Vi har været på dkk udstilling i Hillerød, der var i alt 15 Broholmere representeret.
Buster blev BIR, Gamle Daneres Gefion blev BIM.
I mellemklassen var Buster og Thyras søn Thord med, han fik 1. præmie og stod som 3.bedste han i klassen. Vinder af denne klasse blev Elmedals Bjørn.
I juniorklassen var Buster og Frejas søn Harald med, han fik også 1. præmie og vinder af juniorklassen.
I åben klasse hanner var Busters halvbror, Olsen med, han fik 1. præmie og blev vinder af klassen. Tillykke til alle.
Kritikken kan læses under resultater, dommer: Birgitte Schjøth,DK.
25.04.2010 HVALP TIL SALG! - er solgt!
Hvis du er interesseret i at købe en dejlig, smuk Broholmerhvalp, efter de skønne forældre Freja og Olsen, kan du kontakte Marianne Kastrup på tlf; 50411324. Hvalpen er en hanhund og bliver 8 uger d. 8 maj.
Buster & Arta's datter, Dharma som bor i Polen hos Magda og Thomas er i weekenden blevt kåret til; POLSK JUNIOR CHAMPION. Stort tillykke til dem med titlen, Dharma er kun lige blevet 1 år. Fotos af Dharma i ringen på udstillingen hvor hun har vundet denne titel kan ses under: Galleri, Arta- Dharma.
17.04.2010.
Der er kommet helt nye billeder af Buster og Fie, som kan ses ved at klikke på galleri, BUSTER & FIE- 6 & 3 år.
06.04.2010.
Fie er blevet scannet idag og hun er drægtig. Vi kunne tydeligt se en hvalp, om der er flere der gemmer sig må tiden vise, hun forventes at føde ca 10 maj.
Broholmertæven Møller Y 1125 er i lørdags og i går blevet parret med Buster.
Møller er en rigtig dejlig tæve, så vi håber også her på et godt kuld hvalpe ca 6.juni.
Fotos af Møller og Buster kan ses under galleri.
08.03.2010.
Vi har været hos Kennel Sommerlyst med Fie, vores Tibetanske Spaniel som nu er blevet parret med Sommerlyst's Zu-ba. Zu-ba er søn af Sommerlyst's A-Ba Kham-Pa, DANSK CHAMPION og Avigador Julietta, GB CHAMPION, EI CHAMPION; INTERNATIONAL CHAMPION og CRUFTVINDER.
Hvis alt går vel kan vi forvente hvalpe omkring d 10.maj. Fotos af Fie og Zu-ba kan ses under rubrikken FIE.
02.02.2010
Så er et nyt udstillingsår gået i gang, og første udstilling har været i dag i Fredericia.
På grund af snevejr kunne vi desværre ikke deltage med Buster, men vi kan fortælle at hans søn Thor på 11 måneder fik Excellent og blev vinder af juniorklassen, samt 4.bedste han.
Busters datter Tora, fik også Excellent og fik sit 3 cert, samt reservecacib,som gør at hun i dag er blevet DANSK CHAMPION.
Vi ønsker Christian og Susan stort TILLYKKE med Toras Championtitel.
BIR på dagen blev Busters halvbror, Mjølner. BIM på dagen blev Gamle Daneres Gefion. Tillykke til alle. Fotos kan ses under galleri.
8.11.2009
Vi har været på Dkk's dobbeltudstilling i Herning og vi kan stolt fortælle at lørdag var det Far og datter, nemlig Buster og Tora der stod BIR og BIM. Tora fik sit 2.certikat og er nu godt på vej mod sin Championstitel. Hun er utrolig smuk og hendes kritik fra udstillingen kan læse under udstillingsresultater, den ligger sammen med Busters.Stort tillykke til Susan og Christian. Dommer om lørdagen var Ole Staunskjær. Søndag stod Buster også BIR, og fik titlen DANSK VINDER 2009 med hjem. Tora deltog ikke denne dag.Dommer om søndagen var Karl Erik Johansson fra Sverige.
Fotos fra udstillingen kan ses på siden under galleri.
Busters søn Thor på 7 måneder udstillede også begge dage og fik lovende samt blev vinder af Hvalpeklassen begge dage.
Udstillingsåret er nu slut for vores vedkommende og vi kan gøre status over hvordan det er gået. Buster har fået mange flotte titler, her er det samlede resultat for 2009:
Ã…RETS BROHOLMER
VINDER AF AVLSKLASSE BROHOLM
Ã…RETS GULDHUND: CHAMPIONKLASSE
Ã…RETS DKK RACEVINDER
KØBENHAVNSVINDER
DANSK VINDER
7 X BIR, DKK UDSTILLINGER
10.10.2009
Der har været verdensudstilling idag i Bratislava, Slovenien. Vi har ikke selv været i Bratislava og deltage med Buster, men vi kan fortælle at Arta fra Polen som Buster har hvalpe med har fået den flotte titel Verdensvinder 2009. Så Arta og Buster; nu forældre begge med titlerne VERDENSVINDER. Det blev hanhunden Agent der også tog titlen som verdensvinder i år. Begge hunde ejes af Magda og Thomas. Stort TILLYKKE til dem.
20.09.2009
Vi har været på dkk's dobbeltudstilling i Brøndby. Buster blev BIR begge dage. Han fik også titlen Københavnsvinder 2009. Buster's halvbror Olsen fik søndag sit første certifikat på vej mod det danske championat. Busters søn Thor på 6 måneder stillede også og fik flotte kritikker og lovende begge dage. Pluto, Busters søn på 2 år fik excellent, 2 bedste han i åben klasse. Tillykke til alle 3. Busters kritikker fra dommerne kan læses under udstillingsresultater. Fotos kan ses under billedgalleri.
22.08.2009
Vi har traditionen tro været på Årets Broholmerskue på Broholm slot. Vi kan stolt fortælle at det blev BUSTER der fik den flotte titel ÅRETS BROHOLMER 2009. Med en tilmelding på mindst 170 broholmere er det en stor ære for os at Buster stod BIR. Det blev også BUSTER der vandt avlsklassen, hvor han stod med hans afkom; Asger, Thord, Tora og Freja. Hvalpene er fra tæverne Freja Y 935 og fra Thyra Y 910. Vi takker dommer Brigitte Thielemann Vi fik også mange andre flotte resultater med hjem;
Busters søn, Harald 4. bedst i Babyklasse.
Busters datter, Karla 4.bedst i Babyklasse.
Busters søn, Thord 4.bedst i Juniorklasse.
Busters datter, Freja 3.bedst i Juniorklasse.
Busters søn, Pluto 5. bedst i Åben klasse.
Busters datter, Tora 3.bedst i Ã…ben klasse.
Busters søn, Asger fik 1.præmie i Åben klasse.
Busters søn, Thor fik lovende i Babyklasse.
Busters datter, Agnes fik særdeles lovende i Babyklasse.
Busters halvbror Olsen blev vinder af Ã…ben klasse hanner, samt placeret meget flot
som 2. bedste han.
Busters halvbror, Mjølner blev 3.bedste Champion, samt 4.bedste han.
Busters opdrætter, Suzanne Olsen viste Buster, Tjalfe og Loke frem i opdrætsklassen, de blev placeret som nr 2. Marianne Kastrup stillede i opdrætsklassen med Busters og Frejas hvalpe. Her blev de placeret som nr 5 Til sidst kunne vi se Buster og Thyras datter Freja som vinder af Barn og Hund, flot fremvist af Sofie på 9 år, Frejas ejer. Stort TILLYKKE til jer alle med de flotte placeringer, klasserne var repræsenteret med mange deltagere, så det er rigtigt flot. Busters kritik kan læses her senere når vi har modtaget den.Fotos er også på vej.
14.06.2009
Vi har været på dkk's dobbeltudstilling i Vejen. Lørdag blev Buster BIR og Busters datter Tora fik en flot kritik, excellent og reserve cacib. Dommer; Nils Molin, Sverige. Søndag blev Buster BIM og hans datter Tora fik igen excellent og sit første certifikat på vej mod det danske championat. Dommer; Kresten Scheel, Danmark.
13.06.2009
Så er Busters og Artas hvalpe i Polen blevet 8 uger og flytter hjemmefra. Vi siger velkommen til 2 af hvalpene som kommer hertil Danmark, Morgan som skal bo hos Familien Trøsten i Hovedgård og Sigga som skal bo hos Familien Thomsen i Gilleleje. En tævehvalp, Dharma bliver boende hos Magda og Thomas i Polen. De andre hvalpe er nu bosat i Tyskland, Holland, Belgien, Ungarn og Tjekkiet.
06.06.2009
Der har været jyllandsskue i Jespershus, vi havde ikke selv mulighed for at deltage med Buster, men vi kan stolt fortælle at Busters datter Tora fik både titlen Bedste tæve Åben klasse, samt BIM. Dommer; Alice Christensen. Tora er kun lige blevet 2 år, så vi ønsker stort TILLYKKE med det meget flotte resultat.
20.05.2009
Vi kan desværre meddele at Busters far Dani er død,10 år gammel. Til minde om Dani, den mest vindende Broholmer gennem racens historie kan her læses citat af dommerudtalelse fra udstillingen i Brøndby, juni 2008, avlsklasse hvor Dani stod med afkom; Loke, Olsen, Mjølner og Buster; " En avlshan der har været et meget vigtigt element for racen, idet denne hund har givet særdeles racetypiske afkom, alle har de gode hoveder, er velpropotioneret, velvinklet og har et herligt temprement. Denne avlshund vil altid blive husket". Dommer; Brigitte Thilemann. Fotos mm af Dani kan ses under billedgalleri hvor han har sin egen side.
16.05.2009
Busters 3 sønner fra 1 kuld med Freja er blevet eksteriørbedømt med resultaterne; Asger og Pluto XXX+, Balder som desværre er kryptocid fik XXX,som er hvad en kryptocid højest kan få, med påtale om at havde han ikke været kryptocid havde hans bedømmelse været XXXX. Tillykke med avlsgodkendelserne.
Nyvang skue 09.05.2009
Buster kunne ikke deltage da vi holdte konfirmation for vores datter, men her er lidt familieresultater. Busters søn, Balder vinder af mønstringsklassen. Busters datter, Tora vinder af åben klasse tæver. samt 3 bedste tæve. Busters søn,Thor 2.bedste han, unghundeklasse. Busters bror Olsen vinder af åben klasse hanner. Busters lillebror, Loke bedste championhan, bedste han og BIM. BIR; Gamle Daneres Gefion. Busters far, Dani vinder af veteranklassen. Dommer: Lisbeth Ramsing, DK Tillykke til alle med resultaterne.
06.05.2009
HD status på Busters og Frejas første hvalpe;
Asger A.0.
Frigga A.0.
Balder A.1.
Dina A.3.
Tora B.0.
Pluto B.0.
Tillykke til alle hvalpene med de flotte resultater.
03.05.2009
Buster er blevet BIR på dkk udstilling i Ålborg. Dommer; Kurt Nilson, SE. Se kritik.
19.04.2009
Buster er blevet BIR på dkk udstilling i Hedensted. Dommer; Leif- Herman Wilberg, Norge. Se kritik.
16.04.2009
Buster er blevet far til 8 hvalpe, født i Polen af Arta. 3 hanner og 5 hunner. Tillykke til Arta med de dejlige hvalpe. Arta er Dansk, Tysk, Polsk, Luxenborg og International Champion. Samt, Mellem / Øst Europa Vinder 2007.Vinder af Polsk Molloser Club 2006, Verdens Vinder 2006 Europa Vinder 2007 & 2008, Polsk Vinder 2007, Østrigs Vinder 2007
21.03.2009
Busters datter, Tora fra første kuld med Freja er blevet eksteriørbedømt med resultatet; XXXX. Meget flot, Tillykke til Tora.
06.03.2009
Buster er blevet far til 5 hvalpe, født af Freja. 3 hanner og 2 hunner. Tillykke til Freja med de dejlige hvalpe.















